Lions jubilæumstilskud på 10.000 kr. til børns leg i sommer
Tilskud uddelt til Greenways til børn i Ry og på Himmelbjerget
I fredags flyttede Greenways tilbage i de gamle lokaler fra Visit Skanderborg tiden på Stationen i Ry, Lions Club i Ry benyttede den gode lejlighed til at byde velkommen i centrum af Ry og til initiativet med at være centrum for aktiviteter for bl.a. børn i Ry og med ”Himmelhop” på Himmelbjerget.
I forbindelse med Lions Club Ry’s 50 år jubilæum, har klubben støttet gensynet og det gode lokale initiativ med at fastholde sommeraktiviteter for børnene med en check på 10.000 kr.
![](http://www.lry.dk/wp-content/uploads/2020/06/Greenways-og-Lions-26.6.2020-donation-004-1024x680.jpg)
Teamet fra Greenways.dk vil medvirke til spontane pop-up aktiviteter og microevents på såvel Himmelbjerget som i Ry området. Der er bl.a. aftaler med ”Snittemads” der vil hjælpe børnene med at snitte en ”Himmelhop Fugl”, der vil være naturvejledere, skattejagt og Hatteteater i Torvehallen i Ry, for blot at nævne nogle af de mange ting som vil blive de næste 6 uger.