Resultater fra Lions Kildebjerg Ry-Motionsløb 2019

Tak til alle deltagere og hjælpere i årets Lions Kildebjerg Ry-Motionsløb.

Vinderne for de forskellige kategorier:
Resultat 10 km
Resultat 5 km
Resultat 3 km

Samtlige registrerede løbetider kan ses her:  SportsTiming

Med hjælp fra alle vores sponsorer betyder det at vi i år har et overskud på ca. 25.000 kr.

Tak til sponsorerne:

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S Ambolten
Aqua Innova Arkitekt Steen Hassager Petersen
Aura Energi AutoCamp
Bactus All Stars Butik Eling
Butik Hanghøj Byens VVS
Center Salonen Chola
DagligBrugsen Gl. Rye Danbolig
Dantaxi Skanderborg DK Advokaterne Ry
EDC Erantissen
Fit & Sund Foldager Tegnestue ApS
Gudenåskolen Home
Hotel Julsø Hotel Ry
Inox Stål A/S JJ Grus A/S
Jyske Bank Kandis
Kildebjerg Revision Kildebjerg Ry
Kildebjerg Ry Erhvervshus Aps KM Maskiner
Knudhule Badehotel Kvickly i Ry
LakeSide Landinspektørfirma Bonefeldt & Bystrup
Lesnov Køreskole Luna Sølv og Guld
LyngDal Låsby El
Låsby Tømrer- og Murerforetning Malerfirma Boesen
MUBA Lys og Lyd MFlowers
Murerfirma Fabricius Haunstrup Murer Martin Storm
Nylund Planteskole Myrsale
Officetilalle.dk Pedersens Autolakering
Olivarius Optik Revision Ry
PrimusMotor Ry Auto-Centrum
Ry AutoMester Ry Autoværksted
Ry Auto-Compagni ApS Ry Bussen
Ry Biograf Ry El-forretning
Ry Cykler Ry Kanofart
Ry Fysioterapi & Sundhedshus Siggard Biler
RY VVS ApS Stokke Center Århus
Silkeborg Ry Golfklub Søhøjlandets Begravelser
Superbrugsen Ry Tandlægernes Hus
Tabermann  VVS Topas A/S
Taste Vagns TV og Antenneservice
Tømrermester Martin Haasen Jensen Vognmand E. Thøgersen
Vetus
AAKJAER Landinspektører

 

Lions Kildebjerg Ry-løbet 2019 – run for life

Lions Club Ry vil gerne igen i år byde alle velkommen til en god dag rundt i den skønne natur omkring Ry. Løbet foregår onsdag den 22. maj. Der løbes på distancerne 3 km, 5 km og 10 km. Flotte, men også udfordrende ruter i vores dejlige natur. Det er ligeledes muligt at gå 3 og 5 km ruterne (WALK).
Som noget nyt løber ikke blot børn gratis. I år vil det være gratis for alle. Dette i håb om at mange flere vil deltage og dermed være med til at skabe grundlag for at Lions Club Ry kan støtte gode formål.

Forhåndstilmelding er nu lukket. Men du har stadig mulighed for at deltage. Kom til målområdet minimum 15 minutter før løbet starter, så du kan nå at blive tilmeldt og få udleveret et startnummer.

Start- og målområdet er uændret ved Sansezonen på Kildebjerg. I år er 10 km ruten ændret til at være 2 gange gennemløb af 5 km ruten.

Formål
Udover at pleje din egen sundhed, er du med til at støtte et godt formål. Sponsorindtægterne går til at støtte sociale formål i vores lokalområde.
Start og mål
Målområdet er placeret ved Sansezonen på Kildebjerg (tæt ved Ry Fysioterapi & Sundhedshus).
Målområdet åbner kl. 17.00.
Efter løbet er der gratis vand og frugt (sponseret af Dagli’Brugsen Gl. Rye).
Det er igen i år muligt at bestille mad i forbindelse med tilmelding til løbet. Enten en pastasalat med kylling eller kartoffelsalat med frikadeller. Begge til en pris på kr. 60,00 incl. en valgfri sodavand eller øl. Hvis du udnytter denne mulighed og forudbestiller mad, er du garanteret en siddeplads i et telt. Denne mad-mulighed kan ikke købes på løbsdagen. Her vil det til gengæld være muligt at købe pølser m.m. fra grill eller pølsevogn (dog uden garanteret siddeplads).
Starttider
Kl. 18.05 start 10 km løb
Kl. 18.10 start 5 km Walk
Kl. 18.15 start 3 km Walk
Kl. 18.20 start 5 km løb
Kl. 18.25 start 3 km løb
Ruterne vil være markeret med minestrimmel og skilte. Der vil også være officials på ruten. Underlaget er grus- og skovstier samt asfalt. 3 km ruten er alene på asfaltstier og således eneste rute som også er egnet til gangbesværede og dem som medbringer barnevogn eller klapvogn.
På WALK ruterne vil der være mulighed for et stop undervejs, hvor der vil blive serveret kaffe og et lille stykke kage.
På 10 km ruten vil der halvvejs (når målområdet passeres) være et depot med vand og saft.
Tidtagning
Tidtagning foretages i samarbejde med SportsTiming. Deltagerne er ansvarlige for at startnummer placeres foran således det kan læses når målstregen passeres. Der vil ikke være tidtagning på WALK.
Startnummer
Startnummer kan hentes ved Sansezonen på Kildebjerg (i målområdet) tirsdag den 21. maj 2019 mellem kl. 17.00 – 19.00 eller på løbsdagen onsdag den 22. maj 2019 i målområdet seneste 1/2 time før dit løb.

 

300 swingede til god mad og irsk musik i Ry Hallerne

Ry Borgerforening og Lions Club i Ry havde lørdag en succesrig aften med udsolgt til Irsk aften med det kendte ALMOST IRISH band i Ry Hallerne. Der var pyntet op på bordene og rundt i hallen med flag og andet i de irske farver til at skabe hygge. Der blev leveret spændende mad fra KVICKLY og til de tørre ganer var der irsk stout og irish coffee. Der blev leveret en aften med en stemning skabt af den gode irske folkemusik, som greb publikum lige fra starten.  Næsten 3 timer musik med 3 ekstranumre. Publikum ville ikke slippe knægtene fra Holsted.

ALMOST IRISH bandet består af de 4 brødre Rasmus, Alexander, Jacob og Lukas alle med efternavnet Nielsen. Bandet var med sin ”band mobning” et band der kom ud over scenekanten helt ned til den enkelte publikummer. Der var også flere numre med fællessang, og godt tramp i gulvet efter irsk tradition. Publikum var helt på dupperne både siddende og stående.

Pete Seegers “Where Have All The Flowers Gone” ,den berømte traditionelle irsk sang “Whiskey in the Jar” og ikke mindst “Song for Ireland” som Mary Black jo har gjort udødelig. Det var vel de tre numre, som fik publikum til at synge med af fuld hals. Sikke en aften med en fantastisk stemning. Og vi blev af mange opfordret til næste år at gentage sådan en aften.

Vi forventer at denne aften med fuldt hus vil give ca. 25.000 kr. i overskud, som vi sammen med Ry Borgerforening vil anvende til et eller flere lokale almennyttige tiltag.