Lions Kildebjerg-Ry løbet 2017 – ”Run for life”

Velkommen
Lions Club Ry vil gerne igen i år byde alle velkommen til en god dag rundt i den skønne natur omkring Ry. Løbet foregår torsdag den 18. maj 2017. Der løbes på distancerne 3 km, 5 km og 10 km. Flotte, men også udfordrende ruter i vores dejlige natur. Det er ligeledes muligt at gå 3 og 5 km ruterne (WALK).

Alle ruterne er en gentagelse fra sidste år, og start- og målområdet er uændret ved Sansezonen på Kildebjerg.

Igen i år er det gratis at deltage for børn under 18 år.

Tilmelding
Forhåndstilmelding er lukket.

Du kan dog stadig deltage!!!!

Du skal blot møde op i målområdet torsdag, hvor du kan blive tilmeldt.
Mød meget gerne op 15-30 minutter før dit løb starter, så du kan nå at blive tilmeldt og få udleveret dit startnummer.

Formål
Udover at pleje din egen sundhed, er du med til at støtte et godt formål. Startgebyret og sponsorindtægterne går til at støtte sociale formål i vores lokalområde.

Start / mål
Målområdet er placeret ved Sansezonen på Kildebjerg
(tæt ved Ry Fysioterapi & Sundhedshus).

Målområdet åbner kl. 17.00.

Efter løbet er der gratis vand og frugt (sponseret af SuperBrugsen i Ry) samt gratis sodavand, sponseret af Naturfrisk / Ørbæk Bryggeri.

Det er i år muligt at bestille mad i forbindelse med tilmelding til løbet. Enten en pastasalat med kylling eller kartoffelsalat med frikadeller. Begge til en pris på kr. 60,00 incl. en valgfri sodavand eller øl. Hvis du udnytter denne mulighed og forudbestiller mad, er du garanteret en siddeplads i et telt.
Denne mad-mulighed kan ikke købes på løbsdagen. Her vil det til gengæld være muligt at købe pølser m.m. fra grillen (dog uden garanteret siddeplads i teltet).

Rute / starttider
3 km (se ruten her: http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=8564) start kl. 18.00
(løb og WALK starter samtidig)

5 km (se ruten her: http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=8566) start kl. 18.40
(5 WALK starter kl. 18.00)

10 km (se ruten her: http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=8570) start kl. 18.30

Ruterne vil være markeret med minestrimmel og skilte. Der vil også være officials på ruten. Underlaget er grus og skovstier samt asfalt. 3 km ruten er alene på asfalt stier og således eneste rute som også er egnet til gangbesværede og dem som medbringer barnevogn eller klapvogn.

På WALK ruterne vil der være mulighed for et stop undervejs, hvor der vil blive serveret kaffe og et stykke kage.

På 10 km ruten vil der halvvejs være et depot med vand og saft.

Tidtagning
Tidtagning foretages i samarbejde med SportsTiming. Deltagerne er ansvarlige for at startnummer placeres foran således det kan læses når målstregen passeres.

Startnummer
Startnummer kan hentes ved sansezonen på Kildebjerg onsdag den 17. maj 2017 mellem kl. 17.00 – 19.00 eller torsdag den 18. maj 2017 i målområdet seneste 1/2 time før dit løb.