Lions førstehjælp til Natteravnene i Ry

Lions Club var ”på gaden” i fredags med støtte til Natteravnene. Natteravnene var synlige til Lions Motionsløbet og er løbende synlige flere aftener om ugen, når de vandrer rundt i 3 mandsgrupper og sørger for tryghed blandt vore unge der er ude og feste.

”Natteravnene er ansvarlige voksne som er omsorgsfulde og med et positivt menneskesyn der fremstår som gode ”rollemodeller” for lokalområdets børn og unge” sagde Lions præsident Bent Dyrby fredag aften ved en snak på havnen ” vi er glade for at Natteravnene igen er en del af Ry, og vil gerne straks fra start støtte jer med foreløbig 7.500 kr.”

Lions præsident Bent Dyrby og Motionsløbskoordinator Kim Bjerre mødte de 4 repræsentanter på vej rundt i de gode vejr fredag aften på Havnen i Ry, hvor Katja Hiller, Karina Boesen, Natasja Thøgersen og Lejf Sørensen fik overrakt 7.500 kr. som de havde søgt om til købe en førstehjælpstaske , en informationsstand, PR materiale og andet godt til turene ud til de unge. Derudover skal der hurtigt etableret basis-kurser for de mange som er tilsluttet, hvorfor en hurtigt hjælp fra Lions var godt, så der er ro til de mange forebyggende arrangementer med skolerne, som der er søgt om hjælp til fra anden side.

Med venlig hilsen
Lions Club Ry

Bestyrelsesmedlem og PR ansvarlig i Lions club Ry – Karl-Erik Jørgensen
Fjeldstedsvej 18, 8680 Ry – Tlf. 8689 1833 – E-mail: karl@privat.dk